HANDELS- OG LEVERINGSBETINGELSER

 

Handels- og leveringsbetingelser for produkter og ydelser til erhvervskunder

§ 1. Handels- og leveringsbetingelser er gældende for alle handler med Unibaler A/S.
Nedenstående handels- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved anden skriftlig aftale.
Der tages til enhver tid forbehold for eventuelle tastefejl eller fejlagtige oplysninger som måtte fremgå af hjemmesiden m.v.

 

Grundlaget for aftaler:

§ 2. Grundlaget for aftaler, udgøres alene på baggrund af Unibaler A/S tilbud og evt. ordrebekræftelse. Købers indkøbsbetingelser noteret på ordrebekræftelsen, tilbuddet eller på anden måde meddelt Unibaler A/S udgør således ikke en del af aftalegrundlaget. Ændringer og tillæg til aftalegrundlaget er kun gældende, hvis både Unibaler A/S og køber har aftalt dem skriftlig.

 

Produktanvendelse:

§ 3. Produkter, reservedele og tilknyttede ydelser som Unibaler A/S sælger og leverer til køber, er uanset eventuelle modstående vilkår i grundlaget for aftalen, jf. § 2, er Unibaler A/S i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål eller til brug i strid med Unibaler A/S anvisninger. Køber skal skadeløsholde Unibaler A/S, i det omfang Unibaler A/S måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.

 

Priser, betaling og ejendomsforbehold:

§ 4. Prisen for produkter, reservedele eller ydelser følger Unibaler A/S prisliste på det tidspunkt, hvor Unibaler A/S bekræfter købers ordre, medmindre andet er aftalt skriftlig.

§ 5. Alle priser er eksklusive moms, fragt og forpakning.

§ 6. Køber skal betale senest 14. dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.

§ 7. Ejendomsforbehold: Det solgte forbliver Unibaler A/S ejendom indtil hele købesummen er betalt.

§ 8. Hvis køber undlader at betale faktura rettidig af årsager som Unibaler A/S er uden ansvar for har Unibaler A/S ret til rente af det forfaldne beløb på 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldstid og til betaling sker.

§ 9. Hvis køber undlader at betale en forfalden faktura, har Unibaler A/S udover ret til renter efter § 8 også ret til at ophæve salget af de produkter og/eller ydelser som endnu ikke er leveret samt gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

 

Tilbud og ordrebekræftelser

§ 10 Unibaler A/S tilbud er gældende i 4 uger fra dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Unibaler A/S i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Unibaler A/S, medmindre Unibaler A/S meddeler køber andet.

§ 11. Køber kan sende ordrer på produkter og reservedele skriftligt eller telefonisk. En ordre skal indeholde følgende oplysninger; navn på varen, mængde, pris, betalingsbetingelser, leveringsdato, leveringsadresse, faktureringsadresse samt telefon e-mail på kontaktperson og e-mail til faktura.

§ 12. Unibaler A/Stilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre til køber skriftligt via E-mail senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Unibaler A/S.

§ 13. Køber kan ikke ændre en afgivet ordre uden Unibaler A/S skriftlige accept.

§ 14. Hvis Unibaler A/S bekræftelse af en ordre ikke stemmer overens med købers ordre eller grundlaget for aftalen, og køber ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal køber meddele det til Unibaler A/S skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er køber bundet af ordrebekræftelsen.

 

Levering og forsinket levering:

§ 15. Unibaler A/S leverer alle solgte produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af Unibaler A/S ordrebekræftelse. Unibaler A/S har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.

§ 16. Køber skal undersøge alle produkter, reservedele og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis køber opdager en fejl eller mangel, som køber ønsker at påberåbe sig, skal køber straks, og senest 5 dage fra modtagelsen, meddeles skriftligt til Unibaler A/S. Hvis en fejl eller mangel, som køber opdager eller burde have opdaget, ikke indenfor denne frist meddeles skriftligt til Unibaler A/S, kan den ikke senere gøres gældende.

§ 17. Som udgangspunkt er der ingen returret med mindre der er indgået særskilt skriftlig aftale om dette.
Såfremt det skriftligt er aftalt, at køber har returret, afholdes alle transportudgifter, samt eventuelle udgifter til at reparerer skader, ridser m.v. på produktet af køber.

§ 18. Hvis Unibaler A/S forventer en forsinkelse i leveringen af produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser, informerer Unibaler A/S køber om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

§ 19. Hvis Unibaler A/S undlader at levere produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som køber er uden ansvar for, og levering ikke sker inden en af køber herefter fastsat rimelig frist på mindst 14 dage, kan køber ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden yderligere varsel ved skriftlig meddelelse til Unibaler A/S. Køber har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

 

Fejl og mangler:

§ 20. Unibaler A/S garanterer, at produkter, reservedele og tilknyttede ydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 12 måneder efter leveringen. For dele, der udskiftes under garanti, udgør garantiperioden 12 måneder fra udskiftningen, dog maksimalt 24 måneder fra oprindelig levering.

§ 21. Unibaler A/S garanti omfatter ikke sliddele såsom pakninger og fejl eller mangler, der skyldes: (i)almindelig slitage – affaldspresserne er beregnet til brug i 8 timer om dagen, 5 dage om ugen ved en rumtemperatur der ikke overstiger 50 grader C, (ii) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med Unibaler A/S instruktioner eller almindelig praksis, (iii) reparation eller ændring udført af andre end Unibaler A/S, og (iv) andre forhold, som Unibaler A/S er uden ansvar for. Såfremt ballepresseren anvendes i toholdsskift reduceres garantiperioden til seks måneder og ved treholdsskift reduceres garantiperioden til fire måneder.

§ 22. Hvis køber opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som køber ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Unibaler A/S. Hvis en fejl eller mangel, som køber opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Unibaler A/S, kan den ikke senere gøres gældende. Køber skal give Unibaler A/S de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Unibaler A/S beder om.

§ 23. Inden rimelig tid efter at Unibaler A/S har modtaget meddelelse fra køber om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Unibaler A/S køber, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti.

§ 24. Køber har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser som montage, igangsætning, reparation og service af affaldspressere end dem, der udtrykkeligt fremgår under ”Fejl og mangler”.

 

Ansvar:

§ 25. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af grundlaget for aftalen.

§ 26. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. I det omfang intet andet følger, af ufravigelige retsregler, er Unibaler A/S ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab eller følgeskader.

§ 27. Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Unibaler A/S ansvar over for køber ikke overstige affaldspresserens pris.

§ 28. Uanset eventuelle modstående vilkår i Grundlaget for aftalen er Unibaler A/S, i det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab eller følgeskader.

§ 29. Uanset eventuelle modstående vilkår i Grundlaget for aftalen er Unibaler A/S ikke ansvarlig over for køber for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Unibaler A/S kontrol, og som Unibaler A/S ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

 

Immaterielle rettigheder:

§ 30. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Unibaler A/S.

§ 31. Hvis leverede produkter eller reservedele krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal Unibaler A/S for egen regning: (i) sikre købers ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter eller reservedele, (ii) ændre de krænkende produkter eller reservedele, så de ikke længere krænker, (iii) erstatte de krænkende produkter eller reservedele med nogle, der ikke krænker, eller (iv) tilbagekøbe de krænkende produkter eller reservedele til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 10% pr. år siden leveringen. Køber har ikke andre rettigheder i anledning af produkters, reservedeles eller tilknyttede ydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.

 

Fortrolighed:

§ 32. Køber må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Unibaler A/S erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.

§ 33. Køber må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Unibaler A/S fortrolige oplysninger som beskrevet i § 32. Køber skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.

§ 34. Købers forpligtelser efter § 32-33 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.

 

Gældende ret og værneting:

§ 35. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.

§ 36. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.

Pappresser